Kvickly Odder har ikke kun holdt fast i kunderne efter en ny discountaktør er rykket ind i byen – den har også løftet indtjeningen.
Det er blandt andet sket ved at skrue ned for priserne for at matche konkurrenterne – samtidig med at omkostningerne er holdt i stram snor.
- Vi er omgivet stort set kun af discountbutikker, så vi har et skarpere prisniveau, end mange af vores kolleger i Kvickly-kæden har, siger direktør Arne Sørensen.